At ’gøre god’ er at se den andens intentioner og hjælpe hende med at lykkes – og noget helt andet end at ’gøre bedre’

 

Er der noget smukkere end at stræbe efter at gøre den anden part i et samspil ’god’ (hjælpe den anden til at lykkes)? Forestil dig hvor virkningsfuldt det kan være, hvis begge parter bestræber sig på at gøre hinanden gode. Det er det impro-skuespillere gør, og når det lykkes, så er der ikke et øje tørt. Selv i det virkelige liv kan det forekomme …, og så sker der ting og sager!

At ’gøre god’ bygger ovenpå at ’sige ja’ (sidste uges artikel). At sige ja handler om at fokusere på mulighederne i det den anden gør, eller i situationen som sådan, og gå med og spille efter gehør. Skridtet videre er at ’gøre god’.

 

At ’gøre god’ handler om …

  • At se den andens intentioner og hjælpe hende til at lykkes med det
  • Det der sker lige nu, i situationen, i et splitsekund … Lige i øjeblikket, hvor din reaktion og attitude er afgørende for, hvad der kommer ud af det den anden siger og gør
  • At få øje på kimen der bærer succesen eller forandringen i sig
  • At se og gøde det der virker eller det der er på vej til at lykkes
  • At gøre god handler om total tilstedeværelse, ydmyghed og blik for hvad den anden er i færd med

Hvis jeg er dygtig til at sige ja og gøre god, skaber jeg mod til at turde omkring mig, mod til at eksperimentere og tage chancer, mod til at eksponere det ufærdige.

På impro-scenen kan ’gøre god’ være en situation hvor en af mine medspillere går på scenen og spiller skorstensfejer, men hvor figuren endnu ikke står helt skarpt. Så kan jeg gøre hende god ved straks at springe ind og spille kamin!

Når jeg i mit professionelle liv træner folk i at undervise kan ’gøre god’ være en træningssituation, hvor det kniber for ’underviseren’ at få skabt engagement blandt deltagerne, og hvor jeg så fokuserer på den gang, hvor det faktisk lykkedes, og hvad det var hun gjorde som virkede, fremfor de øvrige forsøg hvor det ikke rigtig lykkedes.

I en dialog (en hvilken som helst) kan ’gøre god’ være, at jeg spørger ind til den andens ’historie’, hvad hun gjorde, hvordan hun oplevede situationen, hvad der gik op for hende eller hvad hun lykkedes med, fremfor at overstikke med min egen historie.

Det kræver at jeg er fuldt opmærksom og tilstede, at jeg som vi siger, ’lukker op for den indgående kommunikation’, og at jeg er parat til at lade den anden stråle.

Det er meget lettere at pege fingre og finde fejl og pille ned. Enhver idé, enhver ny ’vej’, ethvert ’første forsøg’ er skrøbelig i fødslen, og derved let at pille fra hinanden. Men det fører os ingen steder hen!

 

At ’gøre god’ er noget andet end at ’gøre bedre’ …

At ’gøre god’ betyder ikke at den anden var ’dårlig’ før, på ingen måde, det betyder blot at man fokuserer på at støtte og styrke den anden i de bestræbelser, hun er i færd med, at man hjælper hende med at lykkes i splitsekundet, at man ser og har tillid til intentionerne bag hendes handlinger, at man værdsætter hendes mod til at ’eksponere det ufærdige’.

At ’gøre bedre’ er i denne forbindelse en misforstået anerkendende formulering. Et forsøg på at moderere at den anden åbenbart ikke var helt god nok i forvejen. Og derved griber man faktisk helt ved siden af kvaliteten i ’gøre god’ tankegangen.

 

At ’gøre god’ er også noget andet end at ’spille hinanden gode’ …

At ’spille hinanden gode’ bliver typisk brugt som en metafor for – generelt – at arbejde godt sammen, at lave gode ’afleveringer’, at have øje for hinandens kvaliteter og give plads til hinandens forskelligheder. Mægtig fint og en afgørende forudsætning for ’at gøre god’.

Men at ’gøre god’ handler om det der sker i et ’splitsekund’, det er måden jeg reagerer på den andens udspil på, her og nu. Jeg skal formå at være 100 % tilstede og gribe det der sker i situationen. Hvis jeg ikke helt forstår hvad der ligger i den andens udspil/ ikke helt kan overskue det, kan jeg stille nysgerrige spørgsmål med henblik på at hjælpe den anden med at folde det ud.

  • Det er at se mulighederne i sekundet, at spille efter gehør, være max lydhør, ikke at forsøge at ’kontrollere den nærmeste fremtid’
  • Det er mere end en holdning, det er en evne og vilje, en tillid til at de andre bidrager med noget der er mindst lige så værdifuld som jeg selv gør
  • Det er det modsatte af at være selvoptaget, men selvsagt heller ikke at være selvudslettende
  • Det er max tilstedeværelse

 

Tænk hvad det kan føre til, hvis vi bestræber os på at gøre hinanden gode, når vi samarbejder, leder, underviser etc.

Ja, det kræver lidt mod i starten, men læg mærke til hvad der sker, så får du troen på at det virker og modet til at slappe af og spille efter gehør.

God fornøjelse med at gøre mennesker omkring dig gode – ’i sekundet’.

 

Teambuilding/ Samspil på arbejdspladsen

 

Ledelse med medarbejderne i centrum