Troels Bom

Jeg har været selvstændig læringskonsulent og facilitator siden 1993. Før det løste jeg freelance opgaver inden for feltet.

Jeg er uddannet i samfundsfag (cand. phil.) og har hentet stor inspiration fra såvel den systemiske tænkning som fra teatrets verden. Først og fremmest er jeg dog praktiker. Jeg er optaget af at gøre en forskel, af at hjælpe andre med at gøre en forskel, af at skræddersy hensigtsmæssige indsatser (og få det til at virke, selvsagt) og af at skabe blivende resultater.

 

Mine kernekompetencer er at …

  • Designe effektive lære- og forandringsprocesser i arbejdslivet og føre dem ud i livet
  • Træne fagpersoner i at undervise i deres fag på en effektiv og deltagerorienteret måde
  • Træne ledere og konsulenter i at facilitere udviklingsprocesser
  • Skabe engagement, ejerskab og effekt i praksis i forbindelse med lære- og forandringsprocesser

 

Mit fokus er på at …

  • Sikre at det organisatoriske samspil omkring lære- og forandringsprocesser fungerer
  • Skabe positive spiraler hvor udvikling, anerkendelse og glimt i øjet er centrale ingredienser
  • Sikre blivende effekt af lærings- og udviklingsaktiviteter
  • Møde mennesker – og organisationer – som dem de er, dér hvor de er
  • Skabe sammenhæng mellem organisatoriske mål, individuelle mål og alle de udviklingsskridt der skal tages for at indfri målene

 

Jeg er ”huskonsulent” for DSB og ATP/ Udbetaling Danmark, ekstern underviser på de voksenpædagogiske forløb på Kursustrappen Frederiksberg, og løser derudover opgaver for ‘alle mulige’ forskellige typer virksomheder og organisationer. Se kunder, referencer og eksempler på opgaver. Jeg har et bredt fagligt netværk af dygtige konsulenter som jeg samarbejder med om konkret opgaveløsning.

 

I foråret 2017 har jeg udgivet bogen ’Effektiv undervisning – en håndbog for dig, der underviser som en del af dit job på Akademisk Forlag.