— Samspil i lederteamet —

Ledelse med medarbejderne i centrum

Og få mere at vide

Workshops og træningsforløb for lederteams: Skab resultater ved at styrke relationer og samspil – og bring medarbejdernes fulde potentiale i spil.

’Medarbejderne er virksomhedens guld’. Javel, men kunsten er jo så at få guldet til at glimte

Når du gerne vil have guldet til at glimte, så melder der sig nogle helt essentielle spørgsmål

… som mellemleder:
Hvordan får du det bedste frem i dine medarbejdere? – og bringer deres fulde potentiale i spil?

Hvordan styrker du relationerne og samspillet i dit team – og øger trivslen?

Hvordan involverer og engagerer du medarbejderne i hverdagen og drager nytte af deres kompetencer?

Hvordan skaber du læring og udvikling omkring dig, og hjælper dine medarbejdere med at lykkes?

Hvordan vender du modstand til medspil?

Hvordan sparrer du med niveauet over?

Kort sagt: Hvordan sætter du medarbejderne i centrum i din daglige ledelse?

… som del af et lederteam:
Hvordan spiller I sammen i lederteamet om at sætte medarbejderne i centrum?

Hvordan fremmer I det bedste i hinanden?

Hvordan skaber I aktivt medspil fra medarbejderne omkring kerneopgaven, nye tiltag, strategier m.v.?

Hvordan drager I bedst muligt nytte af medarbejdernes viden, indsigt og erfaringer?

Hvordan skruer I ned for kontrollen og op for nysgerrighed, dialog, samspil, relationer, læring, udvikling og overblik?

Kort sagt: Hvordan skaber I bedst muligt resultater sammen i lederteamet?

 

Hvis disse spørgsmål vækker genklang hos dig og din organisation, så lad os tale sammen.

Jeg kommer med en masse metoder og et langt livs erfaringer med at arbejde med ledelse, samspil, relationer, læring, udvikling, forandringer, at formidle ansvar og skabe motivation og engagement.

Jeg arbejder tæt sammen med lederudviklingskonsulent Carsten Daugaard. (dauca.dk)

Vi arbejder konkret og praksisnært – med aktuelle cases fra jeres verden – og med skarpt fokus på at I reelt opnår den ønskede udvikling i hverdagen. Vi gør os stor umage med at sætte os ind i jeres verden og tage afsæt i jeres virkelighed, og vi følger udviklingstiltagene til dørs.

 

”Når I gerne vil gøre medarbejderne til virksomhedens hovedpersoner”

— Cases —

Eksempler på opgaver

Formål: At sætte fokus på det personlige lederskab og på teamudvikling

Temaer:

At fremme det bedste i medarbejdere

At styrke samspillet i teamet

At skabe motiverende personalemøder

At skabe dynamiske relationer omkring dig

At gribe potentialet i vanskelige situationer

Feedback og sparring som værktøjer til at udvikle medarbejderne

Dit personlige lederskab – Slip kontrollen og spil efter gehør

— PDF —

LÆRINGSLEDELSE – Plukker du hverdagens læringsmuligheder? (pdf)

— Vil du vide mere? —

Du er velkommen til at kontakte mig